Miljørigtig byggeri i Egedal kommune

Egedals nybyggeri reducerer den uønskede miljøpåvirkning via miljørigtige tiltag

I Egedal Kommune blev det besluttet at stille særlige miljøkrav ved materialevalg ved nybyggeri af 700 boliger. Udbudsmaterialet stillede derfor krav om at energiforbruget skulle reduceres med 70 % i forhold til normalt byggeri, og at der hverken måtte benyttes PVC eller trykimprægneret træ. Det viste sig, at hverken bygherrer eller leverandører havde problemer med at imødekomme kravene.

Selve byggeomkostningerne har været ca. 350 kr. højere pr.m2 på grund af mere isolering, men det tjenes hjem igen på varmeregningen.

Hvad er miljøeffekterne?

  • Der forventes en årlig energibesparelse på 2 mio. kWh., som svarer til 350 tons mindre CO2 årligt.
  • Vandforbruget reduceres med ca. 25 %, som svarer til 22.000 m3 årligt
  • Der undgås 58 ton PVC og 200 ton trykimprægneret træ.

Casen stammer fra ansvarligeindkob.dk.