Forum og POGI holder årskonference d. 9 november: Grønne Indkøb – politik og praksis

Udbud og indkøb bliver i stigende grad set som et vigtigt virkemiddel i mange miljø- og bæredygtighedsstrategier. Det gælder alt fra klimaplaner til strategier for cirkulær økonomi. Kan indkøbsfunktionen opfylde denne rolle – og hvordan? Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb holder fælles årskonference d. 9. november om grønne indkøb i politik og praksis.

Hør blandt andet om hvordan Københavns Kommunes omsætter strategier for grønne indkøb til praksis og lær af udenlandske cases, hvor cirkulær økonomi har dannet rammen for udbud af kontormøbler. Til konferencen vil der både være mulighed for at lære nyt og videndele med andre udbudsjurister, indkøbere, miljøfolk og leverandører fra hele landet. Konferencen byder på fem workshops, hvor du kan fordybe dig i det tema, der lige nu er mest relevant for dig.

Se konferencens program og meld dig til her