Skolebelysning hjælper Sønderborg med at blive CO2-neutrale

Elbesparende belysningssystem på Nordborg Skole i Sønderborg

Inden 2029 skal Sønderborg være Europas første CO2-neutrale by, og et helt nyt belysningssystem på Nordborg Skole er blandt de første initiativer.

De store besparelser ligger på lys, varme og ventilation. Derfor tog vi ud på Nordborg Skole og fandt den helt rigtige løsning med lysfølere og automatisk blokering, når der er lys nok i lokalet,”siger Peer Mogensen, der er el-ingeniør i Ingeniørgruppen Syd, som står bag det nye lys på Nordborg Skole.

Ofte behøver armaturerne ikke at være tændt. Så snart dagslyset er tilstrækkelig stærkt, blokerer lysfølerne for det elektriske lys. Den tekniske detalje er blandt el-ingeniørens favoritter.

“Jeg ved ikke noget værre end at komme ind på en skole, hvor lyset brænder i gangene, selvom dagslyset strømmer ind. Men her kan det slet ikke tænde, hvis der er dagslys nok,” forklarer Peer Mogensen.

 Kilde: Center for Energibesparelser.