Køer, får og geder bekæmper ukrudt i Ishøj Kommune

En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at forbruget af sprøjtemidler på offentlige arealer er faldet med hele 91 % på 20 år. Kommunerne er innovative i kampen for at minimere brugen af sprøjtemidler. I Ishøj Kommune lader man køer, får og geder sætte tænderne i den invasive planteart kæmpe-bjørneklo på kommunens store naturarealer.

Der bliver i dag indkøbt og brugt langt færre sprøjtemidler på fortove og i parker. Det offentlige forbrug udgør kun omkring en promille af det samlede danske sprøjtemiddelforbrug. Ifølge en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen er forbruget af sprøjtemidler på offentlige arealer faldet med hele 91 % på 20 år. Alene siden 2010 er forbruget faldet med 25 %.

Tip:

Få hjælp til indkøb af gartneriydelser på Den Ansvarlige Indkøber.

Størstedelen af de anvendte sprøjtemidler er ukrudtsmidler. De bruges først og fremmest til at bekæmpe invasive arter som kæmpe-bjørneklo i skove og på naturarealer.

 

Færre sprøjtemidler giver større mangfoldighed

I Ishøj Kommune er man i gang med at kortlægge den biologiske mangfoldighed i de grønne områder. Kommunen har mere end halveret indkøb og forbrug af sprøjtemidler gennem de seneste ti år og bruger i dag kun sprøjtemidler, hvor det ikke er muligt at komme de invasive plantearter til livs på andre måder.

– I de områder, hvor vi ikke sprøjter, er der kommet mere ukrudt, men det har samtidig givet en langt større mangfoldighed af sjældne planter og dyrearter som for eksempel vilde orkideer og vandsalamandere. Det kommer vores borgere til gode. Vi vil meget gerne have, at de bruger vores grønne områder og får gode naturoplevelser, fortæller Ivan Morberg, der er driftsleder for de grønne områder i Ishøj Kommune.

300 dyr afgræsser de store naturarealer

Ishøj Kommune har 150 hektar grønne arealer, der plejes af dyr fra Ishøj Dyrepark . I Ishøj dækker de grønne arealer faktisk 75% af kommunens samlede areal. I en årrække har man ladet de store naturarealer afgræsse af omkring 85 højlandskvæg, 140 marskfår og 60 geder. Det har især vist sig at være effektivt i kampen mod invasive plantearter som kæmpe-bjørneklo og hybenroser. Områder, som for bare ti år siden var vokset helt til med kæmpe-bjørneklo, er i dag blevet åbnet fuldstændigt op af dyrene.

– Vi oplever, at borgerne er glade for dyrene, som de kan komme helt tæt på. Det giver et helt andet forhold til naturen, og hvor maden kommer fra. I starten var nogle borgere bekymrede for, om dyrene ville give lugtgener og tiltrække myg i boligområderne, men der har heldigvis ingen gener været; tværtimod er områderne blevet mere eftertragtede at bo i, siger Ivan Morberg.

Stor interesse for erfaringerne med dyrehold

Ishøj Kommune får jævnligt henvendelser fra andre kommuner, som vil høre om erfaringerne med dyrehold og ikke mindst økonomien i det. Ivan Morberg fortæller gerne om, hvordan kommunen holder udgifterne til dyreholdet nede.

Fakta om forbruget af sprøjtemidler

  • Det samlede forbrug af sprøjtemidler i kommuner, regioner og stat er faldet fra 25,7 tons aktivstof i 1995 til 2,3 tons i 2013. Det svarer til en reduktion på 91 %.
  • Forbruget er siden 2010 faldet fra 3,1 tons til 2,3 tons aktivstof. Dvs. en reduktion på ca. 25%. Reduktionen skyldes bl.a., at Banedanmark har halveret deres forbrug i perioden.
  • I 2007 indgik miljøministeren, KL og Regionerne ”Aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer”. Aftalen tillader brug af sprøjtemidler til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo.
  • Siden 2010 har kommunerne reduceret deres forbrug af sprøjtemidler med 10 %, og det gennemsnitlige forbrug er faldet fra 22 kg aktivstof i 2010 til 18 kg i 2013. 68 % af kommunerne bruger imidlertid under 10 kg aktivstof om året.
  • 23 % af kommunerne har helt afviklet brugen af sprøjtemidler. 45 % bruger kun sprøjtemidler på arealer med kæmpe-bjørneklo eller andre invasive arter, mens de resterende kommuner (32 %) sprøjter flere steder.
  • 74 % af kommunerne bruger sprøjtemidler i skove og på naturarealer, da det især er her de invasive arter vokser. Over halvdelen af kommunerne sprøjter i parker og anlæg (56 %) samt på veje og stier (54 %).

Kilde: Miljøstyrelsen, 2015: Undersøgelse af forbruget af sprøjtemidler på offentlige arealer i 2013.

– Køerne får omkring 30 kalve om året, hvoraf halvdelen er tyrekalve. Kalvene får lov til at gå længe hos deres mor, og når de er omkring 2-2,5 år gamle slagter vi de fleste af tyrene. Noget af kødet uddeles som smagsprøver ved arrangementer i kommunen. Resten sælges til vores medarbejdere. Derudover hjælper vores geder med at bekæmpe hybenroser i Køge Bugt Strandpark, hvilket Strandparken betaler et gebyr for.

Boldbaner holdes ukrudtsfri med en vertikalskærer

I Ishøj bruger man også andre metoder til at bekæmpe ukrudtet uden brug af sprøjtemidler. På boldbanerne holdes det bredbladede ukrudt nede ved at køre banerne igennem med en vertikalskærer fire gange om året. Vertikalskæreren fungerer som en græsslåmaskine, hvor knivene kører lodret i stedet for vandret. På den måde bliver ukrudtet fjernet, og plænen ridses op, så der kan komme luft og vand ned til græsrødderne.

 

"Vi oplever, at borgerne er glade for dyrene, som de kan komme helt tæt på. Det giver et helt andet forhold til naturen, og hvor maden kommer fra."

– Det er dyrere at køre hen over banerne fire gange om året med en vertikalskærer i stedet for at give dem en enkelt omgang pesticider. Metoden er derfor også under pres, men vi prøver så vidt muligt at undgå sprøjtemidler, siger Ivan Morberg.

Sprøjtemidler bruges hvor dyrene ikke kan gå

Ishøj Kommune har dog ikke planer om afvikle brugen af sprøjtemidler helt. Kommunen vil fortsat bruge sprøjtemidler til at bekæmpe invasive plantearter og andre ukrudtsarter på strækninger langs veje og vandløb, hvor dyrene af gode grunde ikke kan gå.

– Vi bruger en ”intelligent” sprøjtemaskine, som ved hjælp af en fotosensorer sikrer, at sprøjtemidlet kun rammer ukrudtet. Det synes vi er bedre end at brænde ukrudtet med en gasbrænder, der skal køres hen over det samme stykke jord seks eller syv gange. Det havde ikke set så godt ud i vores CO2-regnskab, siger Ivan Morberg.


Bragt i Statsindkøb, nr. 2, april 2015