Københavns Kommune stiller krav om diversitet og sæsonbestemt frugt og grønt

Københavns Kommune har i et frugt- og grøntudbud til de store institutioner stillet krav om diversitet og hensyn til hvilke fødevarer, der er i sæson, hvilket giver hele varekæden incitament til at revurdere produktionsformer og åbne for lokale, mindre producenter. Tiltagene kan være med til skabe fornyelse i grønne offentlige indkøbspraksisser, uden at det koster ekstra.

Københavns Kommune er frontløber, når det gælder grønne udbud og indkøb. Kommunens ambitiøse målsætninger på fødevareområdet fokuserer allerede meget på økologi, som nærmer sig 90% i samtlige kommunale måltider, og med det seneste frugt- og grøntudbud, som udbudsjurist Betina Bergmann Madsen har faciliteret, får kommunens storkøkkener et mere varieret udvalg af frugt og grønt, afhængigt af sæsonen.

På trods af krav til bl.a. økologi, diversitet og sæsonbestemte varer er det samlede madbudget ikke steget, idet der er opnået besparelser ved, at køkkenerne bl.a. anvender flere grøntsager og mindre kød i måltiderne.

Københavns Kommune

Antal indbyggere: over 580.000

Antal ansatte: over 45.000

Årlig indkøbssum: 11,4 mia. kr.

 

Et udbud med fokus på sæsonbestemte fødevarer og diversitet

Med frugt- og grøntudbuddet tester kommunen nye krav inden for grønne offentlige indkøb, hvilket bl.a. kommer til udtryk i kravet til sæsonbestemte varer. Kravet stammer fra et kommunalt ønske om, at borgerne kan få fødevarer, der er dyrket naturligt, hvorved det fx kan undgås, at grønsager og frugt bliver dyrket i energikrævende drivhuse. Kravet betyder, at kommunens køkkener skal acceptere, at ikke alle råvarer er tilgængelige året rundt.

 

I kommunen er udbuddet vægtet

Pris 40%

Kvalitet 35%

Diversitet 25%.

"Vi er i tæt sparring. Jeg har den juridiske indsigt, mens Anya har den mere køkkenfaglige. Når vi laver et udbud, er det altid en balancegang mellem, at Københavns Madhus sætter overlæggeren enormt højt og jeg prøver at have en lidt mere praktisk udbudsjuridisk tilgang.”"

- Betina Bergmann Madsen, Chefkonsulent

I tråd med lovgivningen

Kravet om sæsonbestemte varer betyder, at råvarerne skal være i sæson i det land, hvor de er dyrket, men ikke nødvendigvis i Danmark, og derfor strider udbuddet ikke imod lovgivningen inden for EU. Indkøbere kan fx vælge af købe spanske jordbær tidligt på foråret, hvor den danske sæson endnu ikke er begyndt. På den måde forlænges perioden, hvor man kan købe jordbær, mens kravet til sæson forbliver intakt.

Kravet til diversitet medfører, at tilbuddene vægtes efter, hvor mange forskellige sorter leverandørerne kan tilbyde i årets løb.

Effekten af kravet fremgår meget tydeligt, når man ser på leverancen af æbler. Hvor der før blev tilbudt meget få æblesorter, blev kommunen efter indførelse af kravet tilbudt over 100  forskellige æblesorter blandt tilbudsgiverne, og mange af sorterne kom fra små og mellemstore underleverandører.

Initiativet bidrager til at bevare diversitet inden for sorter af frugt og grønt, da det giver incitament for multikulturisme og biodiversitet hos landbruget.

Kravet til diversitet kommer ligeledes borgerne til gode – og på en ny måde, da det sikrer, at borgerne får flere muligheder rent madmæssigt. En indirekte effekt af diversitetskravet er, at udbuddet sikrer flere lokale råvarer, da det ofte ikke kan betale sig at få transporteret små partier af diverse sorter frugt og grønt hjem fra udlandet. Leverandørerne valgte i stedet ofte af lave underkontrakter med mindre danske producenter.

Kriterierne i dette og lignende udbud på frugt- og grøntområdet er ikke udformet af de udbudsansvarlige alene, idet Anya Hultberg fra Københavns Madhus har bistået som faglig rådgiver. Københavns Madhus har siden 2007 været med til at skabe en sund og bæredygtig madkultur i Københavns Kommune, hvor der har været fokus på at højne kvaliteten af den offentlige bespisning. De har bl.a. bidraget med omlægningen af kommunens fødevareindkøb til 90 % økologi, en proces som afsluttes i 2017, hvor alle institutioner skal have Det økologiske spisemærke.

 

 

Samarbejde og dialog

Resultatet af samarbejdet med Københavns Madhus i forbindelse med det seneste frugt- og grøntudbud har været, at kommunen, via et skærpet fokus på økologi, diversitet og sæsonbestemte varer, har højnet kvaliteten af mad, uden at der er anvendt flere penge. Samarbejdet har ifølge Betina Bergmann Madsen åbnet nye muligheder for, hvordan man tænker fødevareudbud.

Udover samarbejdet med Københavns Madhus gør kommunen meget ud af markedsdialog som værktøj i udbudsprocessen. Markedsdialogen er vigtig for at undgå misforståelser mellem kommunen og leverandørerne, for at sikre imod fejl i tilbuddene, og for at modne markedet – herunder orientere markedet om fremtidige ønsker fra kommunen til fødevareindkøbet. Udbudsprocessen i kommunen foregår i en balancegang mellem at sikre, at udbuddet lever op til køkkenernes behov og at vurdere input fra markedet.

Københavns Kommune har gode erfaringer med at gå tidligt i gang med markedsdialog. Da kommunen skulle lave et udbud på kød, meldte leverandørerne ud, at de ikke kunne skaffe økologisk halalkød til en rimelig pris. Kommunen besluttede sig for at gøre økologisk halalkød til et konkurrenceparameter i udbuddet, hvilket blev fortalt til leverandørerne i forbindelse med markedsdialogen et helt år, før udbuddet blev offentliggjort. På tidspunktet for udbuddet viste det sig, at leverandørerne rent faktisk var blevet i stand til at tilbyde økologisk halalkød til en rimelig pris.

 

Udbud vækker EU-opsigt

Udbuddet har vakt opsigt og har bl.a. fået EU til inddrage erfaringer fra Københavns Kommune med hensyn til udviklingen af ny EU politik på GPP-området. Udbuddet er ligeledes blevet til en artikel i EU Kommissions GPP In Practice  fra december 2014 som inspirationskilde til andre europæiske udbudskonsulenter.

Udbuddets faser

  1. Udbudsjuristen kontakter mulige leverandører af frugt og grønt til kommunen.
  2. Udbudsjuristen tager leverandørernes respons med til køkkenerne, der bidrager med deres input.
  3. Dernæst går udbudsjuristen igen i dialog med leverandørerne.
  4. Efterfølgende begynder udbudsjuristen at skrive udbuddet.
  5. Udbuddet sendes i høring, hvor leverandørerne igen kan komme med input.
  6. Et par uger inde i høringsperioden holder kommunen et møde med leverandørerne, hvor udbudsjuristen uddyber udbuddet.
  7. Dernæst har leverandørerne igen et par uger til at stille spørgsmål skriftligt.
  8. Til sidst skriver udbudsjuristen det endelige udbud.
"Tag kontakt til hinanden. Tal sammen! Dialog er vigtig - både med markedet og med kommunernes køkkener. Det er også vigtigt at tage kontakt til andre udbudsjurister, der har erfaringer med fødevareudbud."

- Betina Bergmann Madsen, Chefkonsulent

 

Et godt råd fra Københavns Kommune: Tal sammen!

Betina Bergmann Madsen opfordrer til, at de udbudsansvarlige taler med hinanden. Hun mener, man kan nå rigtig langt inden for grønne fødevareindkøb, hvis aktørerne sparrer med hinanden. Københavns Kommune har nu erfaring ift. grønne krav inden for frugt og grøntindkøb og kan derfor hjælpe andre på vej, der ønsker at føre en mere grøn indkøbspolitik på fødevareområdet.

Partnerskab for offentlige grønne indkøb er et oplagt sted at udveksle erfaringer om grønne indkøb, og pt. er netop indkøbsmålet for fødevarer ved at blive revideret.

“Lad os dele vores erfaringer, fordi sammen bliver vi klogere. Med dette udbud har jeg ikke opfundet den dybe tallerken. Jeg har bare lavet formen for, hvordan et udbud kan se ud. Jeg tror på, at vi sammen kan lave et lækkert design. Vi kan helt klart nå længere. Vi skal udfordre os selv og hinanden. Jo, mere fagligt man får sparring, jo mere begynder man at tænke.” -Betina Bergmann-Madsen, Chefkonsulent

Læs om Københavns Kommunes indkøbspolitik her

Læs mere om markedsdialog her

Læs mere om udbuddets øvrige kravspecifikationer på Europa Kommissionens hjemmeside

Læs mere om, hvad Københavns Madhus kan tilbyde i form af rådgivning på fødevareområdet her